fbpx

HypnoBaby er en app – find den på AppStore eller i Google Play
Du får 14 dages gratis prøveperiode, når du opretter et abonnement hos HypnoBaby

Amning – kroppens magiske mejeri

Af jordemoder og ammevejleder Diana Borbely

I dette blogindlæg er temaet ”amning” – et kæmpe speciale med mange teorier og mange følelser på spil.
Desværre også et område, der ofte er omgærdet af myter, manglende evidens, generationers overleveringer og kort-uddannede såkaldte ”ammevejledere”.

Titlen som ammevejleder er ikke beskyttet, og det vil sige, et weekendkursus i amning kvalificerer ikke-faguddannede til at kalde sig ammevejledere. Selv blandt uddannede jordemødre, sundhedsplejersker og sygeplejersker er der ikke altid konsensus i vejledningen. Det betyder, at der hersker en del divergerende anbefalinger, som for modtageren bliver forvirrende, og som i værste fald kan ødelægge en af amningens vigtigste grundpæle, nemlig TRYGHED.

Her kan du læse om, hvilke betingelser gode ammeforløb kræver, hvilke udfordringer, der kan være, når du vælger at amme, og hvordan du spiller dig selv og dine medsøstre fri i amningens superliga.

Kridt skoene og gør dig klar, så giver vi bolden op….

Hvilke elementer er vigtige i et godt ammeforløb?

Her har vi samlet nogle relevante overskrifter på, hvad der ”spiller dig god”, når det kommer til viden om amning:

  • Udbud og efterspørgselsprincippet
  • Viden herunder myter og fakta
  • Tro på egne evner
  • God sutteteknik
  • Tålmodighed
  • Udfordringer i amning
  • Rettidig hjælp
  • Ammestop

Udbud og efterspørgsel

Et af amningens grundvilkår er, at mælkemængde er styret af udbud- og efterspørgselsprincippet. Det betyder helt konkret, at jo mere mælk, der fjernes fra brystet, jo mere mælk produceres efterfølgende. Alle nyeste studier peger på, at baby bør have fri adgang til de gyldne dråber. Altså at lade barnet spise efter behov uden overvejelser om tidsvinduer, intervaller og hyppighed. Verdenssundhedsorganisationen WHO er fortaler for friamning. (Kilde: Friamning | ammenet.dk)

Fordi barnets mavesæk lige efter fødslen er lille, kan den ikke indeholde store mængder mad. Det betyder derfor også, at barnet melder sig hyppigt for at spise. Mavesækken har nemlig relativt hurtigt behov for at blive fyldt op igen. De første dage efter fødslen vil madvolumen ligge på omkring 5-7 ml råmælk pr. måltid. Hvis man ser det for sig, som indholdet i en sutteflaske, vil det kun være en ganske lille portion.

Den vigtige viden

Et andet grundvilkår for et vellykket ammeforløb er viden. Viden om, at det er ok, barnet melder sig hyppigt. Viden om, at barnet selv regulerer mælkeproduktionen, hvis sutteteknikken er god, og der ikke er øvrige faktorer gældende som fx et stort blodtab ved fødslen eller forudgående sygdomme hos mor så som stofskiftesygdom eller diabetes. Det er vigtigt, du ved, at modermælk indeholder, præcis det, dit barn har brug for (Kilde: Amning – en håndbog for sundhedspersonale (sst.dk))

Myter om amning

  • Ikke alle mødre har næring nok i mælken
  • Brystvorterne skal hærdes, og du skal starte i graviditeten
  • Det er normalt, at amning gør ondt i starten
  • Barnet skal have vand, når det er varmt
  • Amning handler kun om mad og sult
  • Ikke alle kvinder kan amme
  • Du må ikke spise jordbær, chokolade, rabarber og krydret mad.
  • Små bryster giver mindre mælk

Fakta om amning

  • Ammebørn er senere i livet mindre kræsne end flaskebørn, da modermælk varierer i smag
  • Modermælken er specialdesignet til dit barn og indeholder præcis de rette næringsstoffer
  • Du må spise alle fødevarer, men start med moderate mængder
  • Amning er med til at dække behov for nærhed, tørst og beroligelse af nervesystemet
  • Modermælk indeholder søvnfremkaldende hormoner, derfor falder børn ofte i søvn ved brystet
  • Amning forebygger brystkræft
  • Brysternes størrelse har ikke betydning for, om du kan amme
  • Du kan sagtens have mælk nok, selvom brystet ikke føles spændt
  • Ikke alle kvinder kan mærke nedløbsrefleksen
  • Stress udfordrer amningens gunstige betingelser

Tro på egne evner og selvtillid

Det tredje grundvilkår for et vellykket ammeforløb er troen på egne evner og tillid til, at amningen går godt. Når du er afslappet og tilpas, får de ammevenlige hormoner gode betingelser. Prolaktin er et af de hormoner, der fremmer mælkeproduktionen. Kroppens velværehormoner er ligeledes medvirkende til at danne netop den nævnte tillid. Det gælder særligt kærlighedshormonet, Oxytoxin.
Det betyder derfor, at stress og nervøsitet kan sammenlignes med grus i amme-maskineriet. (Kilde: Amning och stress : En litteraturstudie – Theseus).

Sutteteknik

Et fjerde vigtigt vilkår for en god amning er barnets sutteteknik. Netop god teknik stimulerer mælkedannelsen, og via god teknik overføres mælken fra brystet til barnet. Er det svært for barnet at sutte med korrekt teknik, har I formentlig brug for hjælp. Ofte kan små justeringer gøre en kæmpe forskel. Placeringen ved brystet, hvor dybt fat om brystet barnet kan få, og måden, barnet bruger sin tunge under amningen, er alle afgørende forudsætninger, når det lille barn skal hente mælken. Det handler altså mere om, hvordan det føles, når barnet sutter end om, hvordan det ser ud. Forestil dig, at du skal købe nye løbesko. Du vil forhåbentligt aldrig vælge modellen alene på udseende, men efter komfort og følelsen af, hvordan skoen sidder på foden. Når barnet sutter rigtigt på brystet, føles det ikke smertefuldt og ubehageligt.

Tegn på forkert sutteteknik

  • Smerte ved amning
  • Kliklyde ved brystet (barnet mister vakuum)
  • Sår og revner på brystvorten
  • Manglende trivsel
  • Faldende eller stagnerende vægt over tid
  • Mange sut uden synk

Hvordan lægger jeg barnet til?

  • Næsen ud for brystvorten (forstil dig barnet skal have brystet op i næsen)
  • Meget gerne hud mod hud
  • Altid mave mod mave, så barnet ikke skal dreje hovedet efter brystet
  • Nakken lidt tilbage
  • Op i rette højde, så der ikke trækkes i brystvorten
  • Barn til bryst og ikke omvendt
  • Lad barnets arme ligge rundt om brystet, som hvis det gav brystet en krammer
  • Lad barnet gabe højt op med vidt åben mund, før brystet præsenteres
  • Afbryd altid ved smerte

Tålmodighed

Et sidste vigtigt vilkår for et godt ammeforløb er tålmodighed. For at etablere et ammeforløb er det forventeligt, at der kan gå op til 6 uger. Det bør tage præstationsangsten og fortvivlelsen lidt af mange mødres skuldre. Rigtigt mange ammeforløb udfordres i den spæde start, og sunde mødre kan tænkes at opgive, fordi de simpelthen ikke ved, at det tager tid at få et ammeforløb op at stå. Som så mange andre situationer, når du skal noget nyt, kræver amning også træning. Mælkeproduktionen skal etableres og stabiliseres, hormonerne skal finde sit leje, og barnet skal hjælpes til at sutte med rette teknik, i rette position og med så meget bryst i munden som muligt. Det kan tage tid.

Udfordringer i amning

En af de allerstørste udfordringer, når det kommer til at amme, er nok den følelsesmæssige dimension. Det føles så vigtigt at kunne give sit barn mad. Et ægte følelseslimbo opstår, når du bliver i tvivl om, hvorvidt barnet får mad nok, om amningen fungerer rigtigt, om den lille bliver mæt og så videre. Vi har allerede berørt vigtigheden af et roligt og tillidsfuldt nervesystem. Amningen er altså i den grad afhængig af velværehormoner, og stress er direkte grus i maskineriet hos den ammende mor.

Får du mange forskelligtrettede råd og anvisninger, kan det være virkelig svært ikke at føle dig presset. Selv blandt fagfolk er der ikke konsensus i anbefalingerne. Det svarer næsten til en superligakamp med uenighed mellem linjevogter og dommer. Kampen bliver ødelagt!  

Rettidig og god hjælp

Er du udfordret i dit ammeforløb, er det allerbedste råd til dig at søge kompetent ammehjælp. Kig grundigt dit ammevejleders CV igennem. IBCLC titlen er en ammevejleder-certificering. Erfaring fra barselsgangen og ekstra-uddannelse i fx stramt tungebånd er også vigtige kompetencer, når det kommer til at få sufficient hjælp.

Ammestop

Nogle kvinder fravælger eller stopper med at amme. Som ammevejleder kan det ind i mellem blive min primære opgave at hjælpe en mor med at indse, at nok er nok. Det kan være en stor lettelse at give slip på kampen, men også en stor sorg. Der findes ikke ét facit, der findes ikke én model, men der findes en vej for dig, som kan blive farbar uanset, hvad du vælger.

Når vi taler om amning og levende væsner, er det vigtigt at anerkende, at der kan være op- og nedture. Hvis hver dag går med at kæmpe for at ”løse problemer” eller ”komme i mål”, stiger stresniveauet. Amning er en dynamisk proces, og alt kan ændres undervejs. Når udbud og efterspørgselsprincippet er fundamentet, kan der derfor også altid justeres op og ned for produktionen. Ganske enkelt vil mængden bestemmes af, hvor meget mælk der forlader brystet. Tal med din ammevejleder om muligheden for at malke lidt ud, hvis du har brug for at stimulere din produktion. Og husk, mængden du pumper ud, INTET fortæller om, hvor meget mælk din baby henter fra brystet. Du kan ikke sammenligne de to mængder. Barnets teknik er nemlig helt anderledes end maskinens.  

Kære ammende mor, kære far der læser med eller kære familiemedlemmer eller venner til en, der ammer. Husk roen, tilliden og troen på det kan lade sig gøre. Dyrk oxytocinen og kærligheden og klap dig selv eller den ammende mor på skulderen for indsatsen. Støt hende, der har valgt ikke at amme og trøst hende der sørger over, det ikke lykkedes.

Kærlighedshormonet Oxytocin
Udløses af: 
  • Knus, kys og kærlighed
  • Masser af kropskontakt – især med baby
  • Brug af HypnoBabys app
  • Søvn/hvile/hule (at blive puttet godt)/ro/nærvær
  • Lækker mad
  • Forkælelse
  • Tryghed (bekræftelse i at det går godt, at du gør det godt), tillid til processen

    Her kan du se nogle af de hypnoselydfiler, der måske kan hjælpe dig

    Prøv HypnoBabys app allerede i dag lige her

    Nyd graviditeten
    Hjælp til amning
    Du er god nok
    Få energien tilbage