Fertilitetsbehandling og infertilitet

Fertilitetsbehandling – hvad gør det ved mennesker?

Ufrivillig barnløshed er blevet en decideret folkesygdom i dagens Danmark. Mellem 15-20 % af alle par oplever på et tidspunkt ikke at kunne opnå den graviditet, som de ønsker, og der er et stadigt stigende antal danskere, der må søge hjælp til at blive gravide. Mange af disse par ender i fertilitetsbehandling – enten på et af de offentlige sygehuse eller på en fertilitetsklinik.

Der findes en lang række årsager til infertilitet eller ufrivillig barnløshed, som enten kan ligge hos manden eller kvinden eller hos begge parter. Hos rigtigt mange par finder man dog ingen forklaring. Det kaldes uforklaret infertilitet og sker i cirka 10-15 % af tilfældene.

Der findes efterhånden et utal af behandlingsmuligheder, og de fleste par ender heldigvis med at stå med deres ønskebarn i armene. Men det er såmænd ikke det, der er mit fokus i dette blogindlæg. Jeg vil derimod rette blikket mod, hvad det gør ved mennesker og ved par at stå med et uopfyldt graviditetsønske og at gennemgå fertilitetsbehandling.

Dette scenarie udgør nemlig oftest en utroligt sårbar situation, der kan være forbundet med både skyld og skam, nedsat selvværd og selvtillid og mange andre konsekvenser. Konsekvenser, der rammer hårdt personligt, og som kan være en kæmpe prøvelse for parforholdet.

God læselyst!

Hvad er fertilitetsbehandling?

Inden vi kaster os direkte ud i undersøgelsen af, hvad infertilitet og fertilitetsbehandling gør ved mennesket, vil jeg lige starte ultrakort med at klarlægge, hvad fertilitetsbehandling er.

At være infertil (infertilitet) handler om manglende evne til at kunne blive gravid. Det vil sige ufrivillig barnløshed, der grundlæggende er defineret som ikke opnået graviditet hos par, der har haft regelmæssigt samleje i ét år eller derover.

Fertilitetsbehandling tilbydes desuden til lesbiske par og enlige, der ikke har mulighed for at opnå graviditet ad naturlig vej.

Nedsat frugtbarhed og barnløshed kan have mange årsager, hvoraf de mest gængse er:

  • Nedsat sædkvalitet
  • Manglende ægløsning
  • Dårlig passage gennem beskadigede æggeledere
  • PCOS (den hyppigste årsag til manglende ægløsning, hvor der ophobes ægblærer i æggestokkene og sker ændringer i kønshormonerne)
  • Endometriose (når væv af samme type som slimhinden i livmoderen også sidder uden for livmoderen).

Både heteroseksuelle par, enlige kvinder og lesbiske kan modtage fertilitetsbehandling mod uønsket barnløshed, såfremt man lever op til de gældende fertilitetsbehandlingsregler. Hvorvidt man kan få en fertilitetsbehandlingshenvisning eller ej, er betinget af en lang række forskellige forhold. Eksempelvis afhænger muligheden for fertilitetsbehandling af alder, da man på hospitalsklinikker ikke tilbyder fertilitetsbehandling ved henvisning efter kvinden er fyldt 40 år, mens man kan behandles hos privatpraktiserende gynækolog til og med det 45. år. Derudover er der stor forskel på, hvorvidt det er første gang, du modtager hjælp til at blive gravid, eller om der er tale om fertilitetsbehandling ved barn nr. 2.

Men hvad koster fertilitetsbehandling så? Det er et spørgsmål, der er lettere stillet end besvaret. Uanset hvordan man vender og drejer det, er hjælp til graviditet en relativt dyr affære. Der er medicinudgifter uanset, om du er berettiget til offentlig fertilitetsbehandling eller ej, og skal du selv ud at finansiere fertilitetsbehandling, fordi du ikke opfylder de krav, der stilles i det offentlige sundhedsvæsen, bliver det hurtigt en særdeles bekostelig affære.

Der er altså ingen tvivl om, at fertilitetsbehandling har en pris. Men denne pris er skam ikke kun økonomisk defineret. At være infertil og gennemgå behandlingsforløb er nemlig ofte også forbundet med en række menneskelige konsekvenser – herunder stress. Det er netop dette menneskelige aspekt og de potentielle følgevirkninger af uønsket barnløshed, jeg i det følgende vil kigge nærmere på.

Påvirker stress fertiliteten?

Man hører ofte om par, der har fået det første barn igennem fertilitetsbehandling, men som efterfølgende spontant bliver gravide igen og får barn nummer to uden hjælp til graviditet. Dette har jeg i hvert fald personligt oplevet hos flere par i min egen omgangskreds.

Dette mønster peger i retningen af, at evnen til at blive gravid i en vis udstrækning er påvirket af kroppens fysiske og mentale tilstand i perioden, hvor man forsøger at blive gravid.

Omfanget af den negative stress-påvirkning er stadig usikkert, og det er en varm kartoffel blandt eksperter på området. Jeg har personligt flere kollegaer inden for fertilitetsbehandling, der beretter om, at mange kvinder i fertilitetsbehandling oplever forlænget cyklus i stressede perioder – eksempelvis op til jul. Og det kan være en tydelig indikation på, at stress i en vis udstrækning hæmmer mulighederne for at blive gravid.

Et nyligt oversigtsstudie fra 2020 over, hvorvidt stress kan påvirke graviditetschancerne, konkluderer da også, at der er en negativ sammenhæng mellem stress og belastning under fertilitetsbehandling på den ene side og chancen for at blive gravid på den anden side. Studiet konkluderer også, at tiltag, der kan mindske belastning under fertilitetsbehandling, formentligt kan bedre chancerne for at opnå graviditet. Men som sagt, specialisterne på området giver ikke entydige svar.

Belastning ved fertilitetsbehandling – stress og andre konsekvenser

Det er ikke svært at forestille sig, at det kan være særdeles belastende at være i fertilitetsbehandling. Ugeskrift for Læger har for nyligt udgivet en artikel, der undersøger de psykosociale konsekvenser af infertilitet og fertilitetsbehandling. Som tidligere nævnt betaler det offentlige i Danmark for den fysiske behandling af infertilitet. Men der er stadig i dag ikke noget systematisk behandlingstilbud henvendt mod de negative psykiske og sociale konsekvenser, som ufrivillig barnløshed kan forårsage. Det betyder, at mange efterlades med psykosociale ar på sjælen, der måske begrænser deres evne til at blive gravide yderligere, og som påvirker både selvværd og livskvalitet.

Fertilitetsbehandling kan medføre symptomer på eksempelvis depression, angst og stress, og konsekvenserne kan være vidtrækkende – både for kvinden og parforholdet. Lang fertilitetsbehandlingsventetid, fejlslagne forsøg på insemination og lignende forhold kan slide på psyken og kærlighedslivet på hjemmefronten, og det kan medføre alvorlige følgevirkninger på sigt.

Negative konsekvenser af fertilitetsbehandling
  • Forhøjet risiko for forekomst af angst, depression og stress
  • Mange oplever lang ventetid på fertilitetsbehandling
  • Nedsat livskvalitet
  • Seksuelle problemer i parforholdet
  • Man glemmer at leve sit liv og fokuserer ensidigt på graviditetsprojektet
  • Eksistentiel krise med følelse af meningsløshed
  • Social afskæring fra omverdenen og afbrudt kontakt til dem i omgangskredsen, der har fået børn, fordi det er for hårdt
  • Øget risiko for frafald under fertilitetsbehandling på grund af de negative konsekvenser
  • Livslang øget risiko for depression og nedsat livskvalitet, hvis fertilitetsbehandlingen ikke lykkes

Ovenstående liste er langt fra udtømmende og komplet, men den giver et indblik i, hvor alvorligt de negative følger af fertilitetsbehandling rent faktisk kan ramme individet psykisk og socialt. Selv i de mange lykkelige situationer, hvor det lykkes at opnå graviditet, oplever kvinden og/eller manden ofte efterfølgende mere angst i graviditeten samt et højere forventningspres til dem selv i den nye forældrerolle.

Det er selvfølgelig dybt individuelt fra person til person, hvor mange af disse symptomer, man oplever, og hvor udtalte de er. Men én ting er at kunne beskrive disse oplevelser. Noget andet er at høre det fra de mennesker, som selv har stået i det. I det følgende får du en personberetning fra et vennepar i min omgangskreds, der netop har gennemlevet et forløb med fertilitetsbehandling.

Min test var aldrig positiv – en personlig beretning om fertilitetsbehandling

Læs med på Kristines historie om sit og kæresten Emils forløb i fertilitetsbehandling.

Fra da vi startede projekt baby og to år frem, var vores liv inddelt i 14-dagsintervaller.
Menstruation – ægløsning – vente vente vente – menstruation. I to år græd jeg hver eneste gang, jeg fik min menstruation.

Allerede efter 6 måneder fik vi en tid ved egen læge som satte gang i hele behandlingsmøllen/udredningen. Efter udtallige undersøgelser, sædprøver, blodprøver osv. fik vi efter 9 lange måneder endelig lov til at komme på venteliste til Hvidovre fertilitetsklinik. For første gang i to år kunne vi ånde bare lidt lettet ud. Nu fik vi hjælp. Vi hungrede efter hjælp fra en voksen, der ville tage ansvar for vores barnløshed og hjælpe os! Vi var ved at brække os ved tanken om mere sørgeligt planlagt sex, og mit hovede var ved at eksplodere over at leve i 14 dags intervaller.

Nå, men vi kom på ventelisten, og derfra gik det faktisk meget hurtigt, sådan føltes det ihvertfald. Tre måneder senere fik vi en indkaldelse til et fælles opstartsmøde. Det var en sjov øjenåbner at sidde til det møde. Det var som om hele Danmark var repræsenteret inde i den aula. Der var lesbiske par, enlige kvinder, tykke, tynde, høje og lave. Det gav faktisk en god følelse af, at man ikke var alene. Vi kæmpede alle sammen den samme opslidende kamp.

Jeg husker faktisk ikke rigtig hvad de sagde til det møde, ud over at jeg vidste det hele i forvejen. Jeg havde jo brugt de sidste to år på at læse ALT om fertilitetsbehandling – faktisk så meget, at det nærmest var blevet en besættelse for mig. Jeg var blevet dybt afhængig af Minmave.dk. Jeg var aktiv i diverse testgrupper osv. osv., og det eneste, det bragte med sig, var ulykke… min test var jo aldrig positiv.

Det eneste, jeg husker tydeligt fra mødet, var det allersidste slide i den timelange Powerpoint-præsentation. OPSTARTSDATO d.1/4 2018 – altså måneden efter! Jeg græd så tårnede trillede ned ad mine kinder, og jeg var ikke den eneste! Flere par krammede og græd.

Fertilitetsbehandlingen var for os den vildeste rutchebanetur – der var ikke rigtig nogle gråzoner. Vi var enten helt oppe at køre og lykkelige over en god nyhed, og ugen efter var vi helt slået ud af en dårlig nyhed.

Jeg havde som sådan intet imod selve hormonbehandlingen. Jeg reagerede ikke særlig meget på den, og jeg synes egentlig bare, at det var fedt at kunne gøre noget aktivt for at blive gravid.

Det, der var hårdt for mig, var frygten. Frygten for aldrig at blive gravid. Efter vores andet negative forsøg og med kun ét æg på frys, blev min frygt blandet med vrede! Jeg begyndte at træne en masse.. tung styrketræning, hvor jeg afreagerende ved at køre mig selv fuldstændig midt over.

Efter vores andet forsøg blev vi ramt af en sommerferie-lukning, og vores behandling blev udskudt 3 måneder. I de 3 måneder gik jeg all-in på at gøre min krop klar. Jeg gik til zoneterapi, som anbefalede mig at skrue ned for den maskuline energi og op for den feminine. Gøre gode ting for mig selv, danse, føle og svinge med hofterne. Så jeg startede til yoga. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Jeg græd hver eneste gang, jeg lå der på måtten. Det var så befriende og afslappende. Jeg gik også hos en jordemorder, der kombinerede sin praksis med alternativ behandling. Hun hjalp mig med at finde min tro på projektet igen. Hun lavede bla. lydhealing, rebozo og flere visualiseringer, hvor jeg så hvordan ægget satte sig fast, hvilket køn det var, og hvordan maven ville vokse. Det var guld værd!

På det tidspunkt var jeg også så tyndslidt, at jeg var begyndt at få fysiske tegn på min frygt og tristhed – jeg tabte bla. håret i store totter.

16. september 2018 skulle jeg endelig have lagt det sidste æg op. Vi var i godt humør og skrålede begge to med på Frozen hele vejen ud til Hvidovre og fejrede, at vi skulle have en Frost-baby. Han hed også Elsa inde i maven, indtil han blev født. 😊

Stuen plejede altid at være fyldt med flere sygeplejersker og nogle gange også studerende, men den dag var det kun vores faste læge og sygeplejersken, som satte musik på, og alt føltes bare rigtigt!

Jeg meldte mig syg fra job i en uge – jeg ville bare ligge i min seng med numsen oppe og give kærlighed til det lille æg i min mave. Nogle vil sikkert mene, at det var unødvendigt, men det var nødvendigt for mig! Det føltes rigtigt! 14 dage efter fik vi den gode nyhed: Du er gravid!

Jeg frygtede lidt, at jeg ville gå hele graviditeten og være nervøs for at miste, men det stik modsatte skete. Jeg følte en kæmpe ro og stolede bare på processen. Jeg havde intet behov for at google en hel masse. Jeg fulgte med i min gravid-uge-for-uge-app, men for første gange i 2,5 år var jeg ikke bange mere.

4. juni 2019 blev Kristine og Emil forældre til dejligste Elmar. På det tidspunkt havde de forsøgt at blive forældre siden januar 2016🌷

Alle har det godt.

Kan du gøre noget ved infertilitet?

Uden at skulle forfalde til klichéer og gamle floskler, kan vi vist hurtigt blive enige om, at man for alt i verden skal leve livet på bedste vis. Det gælder uanset, om man har børn eller ej, og uanset om man er i fertilitetsbehandling eller ej.

Dette er dog lettere sagt end gjort, når den positive graviditetstest udebliver. Den manglende evne til at kunne få børn, og den noglegange hårdt opslidende fertilitetsbehandling gør det for mange vanskeligt at nyde andre aspekter af livet. Det påvirker livskvaliteten og -glæden, og det kan være svært at finde den vante energi, mod på tilværelsen og livsgnist frem, som man ellers plejer at besidde.

For selvom fertilitetsbehandling er tiltænkt som hjælp til at blive gravid, ja så kan den som nævnt desværre også let afføde psykiske problemer for de implicerede parter i processen. Det er ikke sjældent, at man eksempelvis oplever skyld og skam over, at man ikke kan producere det længe ventede og ønskede barn, som man selv og ens partner har planlagt og set frem til. Tanken om at være årsagen til den ulykkelige situation og følelsen af utilstrækkelighed kan være direkte anledning til dybe selvværds- og selvtillidsproblemer.

Mange oplever også dyb frustration og indre konflikter over, at det grundlæggende er helt ude af deres egne hænder, og at de egentlig ikke kan gøre noget for at fremskynde processen – og succesen i sidste ende. Frustrationer, der kan ende med at gå ud over de sociale relationer i omgangskredsen og ikke mindst forholdet til sin partner.

Men faktisk er der en række ting, der kan hjælpe dig i forhold til de negative konsekvenser af fertilitetsbehandling. Det drejer sig blandt andet om:

  • at tage dig kærligt af dig selv
  • at tage Jer kærligt af hinanden
  • at lave noget meningsfyldt og give hverdagen indhold
  • at huske også at dyrke sex for sjov – ikke kun som ”pligt”
  • at forsøge at fokusere på andet end kun fertilitetsprojektet
  • at lytte til egne og hinandens behov
  • forsøge at tale åbent med dit netværk omkring din situation, dine tanker og følelser
  • at dyrke sin sociale omgangskreds og række ud
  • at forsøge med akupunktur, som er vist at kunne bedre fertiliteten
  • at forsøge med hypnose, som i studier er vist at bedre fertilitet og reducere fysisk og mental stress

Alle disse relativt lavpraktiske tiltag kan samlet set bidrage til at højne livskvaliteten og gøre den ellers svære tid nemmere at komme igennem. Særligt det sidste punkt på listen er jeg, med min baggrund som læge og klinisk hypnoterapeut, meget optaget af. Lad os kigge lidt nærmere på relationen mellem hypnose og fertilitet.

Hypnose og fertilitet – hvordan hænger det sammen?

Indtil videre har videnskaben ikke beskæftiget sig sønderligt meget med hypnosebehandling i relation til fertilitet. Kun meget få studier har hidtil undersøgt hypnose i forbindelse med infertilitet og kunstig befrugtning, men alligevel vil jeg gerne slå et slag for, at hypnose kan spille en vigtig rolle i forbindelse med fertilitet og fertilitetsbehandling.

Blandt den sparsomme empiri finder vi eksempelvis et studie foretaget i 2006, hvor en række kvinder modtog hypnose i forbindelse med ægoplægning under deres fertilitetsbehandling (IVF). Her viste resultaterne, at dobbelt så mange af kvinderne i denne gruppe blev gravide sammenlignet med kvinder i samme behandling, der ikke fik hypnose. Forskernes hypotese i denne sammenhæng var blandt andet, at hypnose var med et at mindske stress og understøtte livmoderens modtagelighed for, at det befrugtede æg kunne sætte sig fast.

Den eksisterende forskning inden for hypnoseterapi peger også på, at hypnose kan mindske de negative psykosociale konsekvenser af situationen i forbindelse med fertilitetsbehandling. For eksempel ved vi, at hypnose har positiv indvirkning på både angst, depression og stress, hvilket kan bidrage til en forbedret livskvalitet. Det vil sige lige nøjagtig de potentielle problemstillinger, man typisk vil kunne opleve under fertilitetsbehandlingen.

I mit professionelle arbejde med hypnose, inddrager jeg altid selvværd og egenomsorg i behandlingen. På begge områder er hypnose et effektivt værktøj, der dels kan være med til at (gen)opbygge og booste den indre selvtillid og selvværdet, og som dels kan styrke dig i bevidstheden om, hvor vigtigt det er, at du frem for alt værner om og passer på dig selv. Man skal være noget for sig selv, før man kan være noget for andre, og det gælder særligt i sårbare situationer såsom tilfældet infertilitet.

Hvis du selv oplever problemer med fertilitetsbehandling og stress eller bare generelt trænger til at geare ned og komme i lidt bedre balance, kan du via HypnoBabys app gratis hente flere hypnoser, som du frit kan bruge til stressreduktion. I appen finder du også en hel kategori, der specifikt er målrettet fertilitet som fokusområde, hvilket forhåbentlig kan hjælpe dig i din situation.

Jeg håber, at ovenstående blogindlæg har gjort dig lidt klogere på infertilitet og de konsekvenser, som infertilitet og fertilitetsbehandling kan have. Ønsker du yderligere information og viden om, hvordan hypnose kan være en hjælp til graviditet og ved infertilitet, kan du læse meget mere her på hjemmesiden. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte mig via hjemmesidens kontaktformular eller på info@hypnobaby.dk, så vender jeg tilbage med et svar hurtigst muligt.

Held og lykke med dine graviditetsdrømme– og husk at tage dig kærligt af dig selv og hinanden!

Kh Anna – mor til Hypnobaby 🌷

HypnoBabys Univers

 

Få nyheder, blogindlæg, spændende artikler og ny viden direkte i din indbakke.

HypnoBabys nyhedsbrev kommer typisk 1-2 gange om måneden.

Det behandler blandt andet emner som fertilitet, graviditet, fødsel, barsel samt forældreskab.

 

hypnobaby logo

Velkommen til HypnoBabys univers