Fødselsdepression

Fødselsdepression – hvad, hvordan og hvorfor

De fleste har sikkert hørt ordet “fødselsdepression” og måske har du endda haft det tæt inde på livet – enten hos dig selv eller en af dine nærmeste. Men hvad er det egentlig for en størrelse?

Fødselsdepression, efterfødselsreaktion og i folkemunde undertiden også ”graviditetsdepression”. Ja, ”kært barn” har mange navne. Uanset hvilken betegnelse, man vælger at anvende, er der tale om en desværre relativt hyppig lidelse, som rammer mellem 5-15 % af alle kvinder i forbindelse med fødsel.

Hos nogle opstår de første tegn på depression allerede i graviditeten, mens symptomerne hos flertallet debuterer i ugerne efter fødslen. Selvom de fleste nok har hørt om koblingen mellem at føde eller være gravid og depression, er det måske de færreste, der kender til de egentlige fødselsdepressionssymptomer og ikke mindst konsekvenserne heraf.

Det skyldes blandt andet, at fødselsdepression den dag i dag stadigvæk er relativt tabubelagt. Depression er for rigtig mange forbundet med skamfulde følelser, og det kan være svært for den enkelte kvinde åbent og ærligt at fortælle om de fødselsdepressionssymptomer, hun oplever. Ikke desto mindre er denne åbenhed lige netop nøglen til at håndtere fødselsdepression. Hjælp og korrekt behandling starter med erkendelse af tilstanden samt viden herom – og det er lige netop, hvad dette blogindlæg skal tjene til.

Læs med nedenfor, hvor jeg introducerer dig for, hvad fødselsdepression er, hvordan du kan få hjælp til eller undgå fødselsdepression, og hvorfor det egentlig opstår.

God læselyst!

Hvad er en fødselsdepression? De typiske fødselsdepressionstegn

Når man har født, er det langt fra kun kroppens fysiske tilstand, der oplever forandringer. Allerede i graviditeten sættes der gang i det indre følelsesapparat, og langt de fleste kvinder kan nikke genkendende til følelsesmæssige rutsjeture og emotionel ustabilitet i perioder. Det gælder både i selve gravidteten og i ugerne efter fødslen.

Disse følelsesmæssige udsving er ganske naturlige og skyldes dels hormonelle påvirkninger og dels de emotionelle og fysiske reaktioner på, at der vokser et eller flere børn inde i maven. Derudover er udsvingene selvfølgelig også påvirket af andre faktorer såsom manglende søvn, ændret døgnrytme og lignende.

Baby blues er betegnelsen for den meget hyppige og helt normale tilstand, som rigtigt mange kvinder oplever kort efter fødslen. En sindstilstand, der er særligt kendetegnet ved, at kvinden føler sig yderst grådlabil, irritabel og ked af det. Baby blues opstår umiddelbart i dagene efter fødslen, men forsvinder til gengæld relativt hurtigt herefter og er typisk helt væk inden for de første uger.

Baby blues kan derfor nemt blive forvekslet med en fødselsdepression, hvilket dog i mange tilfælde vil være en forhastet fejlslutning. Men hvordan kan man så vide, om de symptomer, man oplever, er tegn på fødselsdepression? Hvad er fødselsdepression egentlig – og hvordan identificerer man som nybagt mor eller gravid depressionssymptomer? Lad os se nærmere på det.

De typiske tegn på fødselsdepression kan være:
  • Tristhed og grådture
  • Manglende lyst til det, du plejer at kunne lide
  • Svært ved at føle glæde
  • Følelse af ikke at kunne knytte sig til sit barn
  • Nedsat appetit
  • Øget appetit
  • Besvær med at sove (på trods af søvnunderskud, og selvom barnet sover)
  • Humørsvingninger
  • Vredesudbrud
  • Lav stresstærskel
  • Angst for ikke at kunne løfte forældreopgaven
  • Angst for at skade sit eget barn
  • Skyldfølelse
  • selvmordstanker

Ovenstående liste er langt fra udtømmende, men kan give dig en god indikation på de gængse ”faretegn” ved fødselsdepression. Symptomer er selvfølgelig individuelle og kan opleves i forskellige grader og former. Derfor vil du heller ikke selv kunne stille diagnosen, hvilket gør det utrolig vigtigt at række ud til de rette personer omkring dig – ideelt set før fødselsdepressionen for alvor tager fat.

Tal med dit netværk og professionelle fagpersoner om det, eksempelvis en jordemoder, læge eller sundhedsplejerske, og forklar om de symptomer, du oplever. De kan være med til at vurdere, hvorvidt der rent faktisk er tale om tegn på fødselsdepression, eller om du oplever en naturlig baby blues. Kun på den måde kan den rigtige hjælp iværksættes – både for forældrene og barnets skyld.

Men er risikoen for graviditetsdepression lige høj for alle, eller er nogle gravide og mødre særligt eksponerede?

Hvem bliver ramt af fødselsdepression?

Overordnet set kan alle blive ramt af en efterfødselsreaktion i en eller anden udstrækning. Men der er dog visse risikogrupper, der er særligt disponerede for at blive ramt af fødselsdepression. Det drejer sig især om de personer, der tidligere har haft depression – herunder fødselsdepression. Disse personer vil være i øget risiko for at udvikle en fødselsdepression, og man bør derfor være ekstra opmærksom i sådanne tilfælde.

En anden risikogruppe er dem, der har oplevet belastende omstændigheder under graviditeten og/eller omkring fødslen. Disse oplevelser kan i den grad påvirke kroppen og sindet, og de kan derfor også være med til at øge risikoen for udvikling af depression under selve graviditeten eller efter fødslen.

Listen over belastende omstændigheder er uendeligt lang. Det handler grundlæggende om sociale og relationelle forhold, der på forskellig vis forstyrrer og griber ind i kvindens såvel som hele familiens livsverden.

Blandt de gængse situationer finder vi eksempelvis eneforældre, der skal klare en stresset hverdag som både mor, veninde, kollega og andre roller – uden hjælp fra en partner. Eller et konfliktfyldt parforhold, der bærer præg af daglige uenigheder, skænderier og måske ligefrem fysiske overgreb. Det kan også være en traumatisk hændelse, der pludselig bryder ens livsbane. Eller måske et uventet dødsfald i familien, som sætter en ud af kurs. I mange tilfælde vil fødselsdepressionen også kunne bero på, at personen ikke har et særligt stabilt netværk at trække på under og efter fødslen – eller måske slet intet har.

Alle disse scenarier er klassiske eksempler på, hvordan forbindelsen mellem graviditet og depression nemt kan opstå, hvis de forkerte og belastende omstændigheder gør sig gældendende.

Indtil videre har vi talt mest om at være gravid og depressiv. Men rammer fødselsdepression udelukkende mødre, så fædrene går helt fri? Ikke nødvendigvis.

Mor, far og børn – rammer efterfødselsdepression kun mor?

Uanset hvorvidt der er tale om depression under graviditeten eller efter fødslen, vil det oftest være kvinden i parforholdet, der er den ramte. Her står manden på sidelinjen som den støttende part med en vigtig rolle i form af støtte og aflastning. Men selvom det sker hyppigere for mødre end fædre, er der visse tilfælde, hvor det er faderen, der bliver ramt.

Fædre kan opleve fødselsdepression uafhængigt af moderen eller som en direkte reaktion på den belastning, det medfører, at moderen har en fødselsdepression. Det kan være meget hårdt som partner at være vidne til, hvordan ens kæreste eller kone er deprimeret i tid, der ellers skulle være forbundet med glæde og lykke.

Man ved dog mindre om fødselsdepression hos mænd end hos kvinder, og tilstanden er formentligt fortsat underdiagnosticeret. Ikke desto mindre er det vigtigt at understrege, at det rent faktisk forekommer hos mænd, selvom det langt fra er lige så udbredt. Er der tale om et forhold mellem to kvinder, kan depressionen selvfølgelig også ramme den ikke-fødende mor. Denne situation ved vi dog endnu mindre om.

Efterfødselsreaktionens ”smittefare” – det har betydning for forældre og barn

En fødselsdepression påvirker selvfølgelig først og fremmest den person, som er ramt af symptomerne. Det er denne person, som føler tegn på fødselsdepression, og som lider direkte under dem til dagligt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at denne efterfødselsreaktion ikke også påvirker andre i personens omgivelser – her i særligt udtalt grad selve familien.

Man kan populært sagt formulere det således, at fødselsdepressionen har en indbygget ”smittefare”. Det skal forstås således, at tilstanden naturligvis også har konsekvenser for resten af familien og ikke mindst det nyfødte barn, som bliver påvirket af situationen. Depression hos én af forældrene kan altså, som et resultat af den øgede belastning, ”smitte” den anden part i parforholdet og dermed resultere i et ekstra belastet miljø i hjemmet.

En fødselsdepression af sværere grad kan endda have den alvorlige og vedvarende konsekvens, at den deprimerede forælder udvikler en dårligere tilknytning til barnet. Dette kan skyldes, at personen ikke oplever glæde ved at være sammen med barnet og måske forsøger at undgå den nære, fysiske kontakt, som kan opleves belastende og svær.

Adfærdsmønstre som disse kan påvirke relationen mellem forælder og barn negativt og i værste fald skade barnets udvikling mentalt såvel som fysisk. Sidstnævnte konsekvens er dog heldigvis en relativ sjældenhed, da den anden forælder i langt de fleste tilfælde vil tage over og være ansvarlig for den nære kontakt med og stimulering af barnet.

Men lige meget, hvor nøje vi forsøger at beskrive fødselsdepression som emnefelt, er det en tilstand, der gennemleves og opleves individuelt. Netop derfor vil jeg i det følgende afsnit lade min nære veninde fortælle sin personlige beretning om, hvordan hun selv oplevede at have fødselsdepressionen inde på livet.

Helt tæt på – en mor fortæller om sin egen fødselsdepression

Når jeg tænker tilbage på forløbet, så startede min fødselsdepression lige efter fødslen.

Efter en lynhurtig fødsel, 3 uger for tidligt, fandt jeg mig selv græde mig igennem dagene, med en lille baby som aldrig sov. Han græd ikke, han sov bare ikke. Jeg var udmattet og havde en masse forestillinger om, hvad jeg burde have overskud til (ligesom alle andre nybagte mødre, jeg så på Instagram), men jeg havde intet overskud.

I stedet havde jeg konstant tanken ‘hvad har jeg gjort? Hvorfor skulle jeg være mor?’

Jeg lod aldrig min søn se mig græde, men jeg græd hele tiden, når han sov, og jeg havde meget mørke tanker om, hvordan jeg kunne gøre en ende på det hele. Det eneste, som afholdt mig fra at slutte mit liv var tanken om, at min søn ville vokse op og tro, at han var skyld i, at jeg døde. Det kunne jeg ikke holde ud.

Min depression toppede et par måneder efter, min søn var født. Jeg blev testet for fødselsdepression af sundhedsplejersken, som med det samme satte gang i kommunens tilbud om at deltage i terapiforløb. Desværre takkede jeg ja til at deltage i et terapiforløb, som glemte mig ad flere omgange, hvilket betød, at jeg først startede i terapi 3 måneder efter, jeg var blevet testet af sundhedsplejersken. Det betød, at min kæreste måtte sygemelde sig på deltid for at være mere hjemme. Hver dag han gik på arbejde, tudede jeg, og han har senere fortalt, at han hver dag var bange for, at han kom hjem til mig død.

Det er ikke for groft at sige, at jeg ikke fik den hjælp, jeg havde brug for, og at den gruppeterapi, som kommunen endelig fik igangsat, ikke var tilstrækkelig. Jeg startede derfor hos en psykolog, da min søn var 6 måneder, og gik hos hende i nogle måneder, hvilket hjalp rigtig meget.

Min fødselsdepression startede i september måned og lettede først rigtig omkring juli året efter, da min kæreste gik på barsel sammen med mig.

Hjælp til fødselsdepression – behandling og tidspunkt

Men én ting er, hvad fødselsdepression er, og hvordan det opleves. Noget andet er, hvordan man behandler tilstanden. Hvornår skal man søge hjælp – og hos hvem?

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at man altid skal forsøge at tale åbent og ærligt om, hvordan man har det. Få kommunikeret så tydeligt som muligt om dine følelser, tanker, bekymringer og oplevelser i forbindelse med din graviditet, fødsel eller nylige tilværelse som nybagt forælder. Ved at sætte ord på følelserne, kan du og folk omkring dig bedre få fat i problemerne og dermed bearbejde dem.

Der er stor forskel på, hvordan behandling af fødselsdepression ser ud, og det kan variere betydeligt fra person til person afhængig af omstændighederne og årsagerne.

Ved de lettere grader af fødselsdepression og den almindelige belastning, som et nyfødt barn naturligvis vil bringe med sig, behandler man typisk ved hjælp af aflastning og støttende samtaler – ofte med fagpersoner såsom jordemoder, sundhedsplejerske eller egen læge. Nogle kommuner har også gruppetilbud via sundhedsplejen eller frivillige organisationer.

Disse former for samtaleterapi kan være rigtig effektive til at få afklaring, kontrol, faglige vurderinger i forhold til fødselsdepressionssymptomer og rådgivning til at komme videre. I sværere tilfælde kan medicinsk behandling eller endda indlæggelse være en nødvendighed, hvilket dog er begrænset til et fåtal.

Men det er nu langt fra udelukkende blandt fagpersoner, man kan finde god hjælp til fødselsdepressionen.

Gode råd til pårørende – sådan kan man aflaste

Det personlige netværk kan i den grad også være behjælpeligt i forbindelse med fødselsdepression – både i forhold til aflastning, behandling og personlig sparring. Der kan være rigtig stor og vigtig hjælp at hente hos ens partner, forældre, søskende eller andre familiære relationer, som man kan trække på. Disse personer kan lægge et lyttende øre til og agere trofast bistående part i en svær tid. Samtidig vil de kunne aflaste ved at tilbyde praktisk hjælp i hverdagen, som kan lette den tunge opgave at være nybagt forælder.

Aflastning er et meget vidt begreb i denne sammenhæng, og der er mange måder, hvorpå netværket kan være behjælpeligt. Nedenfor har jeg opremset et lille udpluk af de generelle aflastninger, man som partner eller pårørende kan tilbyde:

  • Pasning af barnet
  • Madlavning
  • Gåture med barnet
  • Skiftning og putning
  • Stå op om natten og give flaske, så mor kan få sin nattesøvn
  • Lytte og samtale
  • Planlægning i hverdagen – fx indkøb og tøjvask.

Derudover er det vigtigt, at du som pårørende til en nybagt mor eller gravid med fødselsdepression også husker dig selv i det hele. Søg hjælp, støtte og viden selv, hvis du har behov for det, så du ikke bliver belastet unødigt eller i værste tilfælde ”smittet”. Du kan ikke være noget for andre, hvis ikke du først og fremmest er noget for dig selv.

Det allervigtigste råd til både den deprimerede forælder, partner og andre pårørende til en fødselsdepression er at fortælle åbent og ærligt om, hvordan man har det. Sundhedsplejersker, jordemødre og egen læge er uddannede til at opspore og screene for fødselsdepression. Men det opdages selvfølgelig ikke, hvis ikke de implicerede parter rent faktisk beretter om tilstanden og forklarer om, hvordan den føles.

Kan man undgå og forebygge fødselsdepression?

En depression kommer oftest ganske uanmeldt, og det er de færreste, der kan forhindre den, når først den er under udvikling. Har man tidligere haft depression eller fødselsdepression, skal man selvfølgelig være ekstra opmærksom på de generelle symptomer og trække på sine tidligere erfaringer. I disse tilfælde vil de sundhedsprofessionelle omkring en naturligvis også være særligt opmærksomme, så de vil kunne gribe ind tidligt i forløbet for at begrænse fødselsdepressionens videre udvikling.

Men derudover er der også andre initiativer og behandlingsformer, du med fordel kan ty til, hvis du ønsker at forebygge fødselsdepression – herunder hypnoterapi. Ifølge et nyligt forskningsstudie fra 2019 kan hypnose under graviditeten være med til at forebygge både angst og depression efter fødslen. Kvinderne i studiet fik hypnosebehandling fire gange under graviditeten (henholdsvis i uge 16, 20, 28 og 32), og resultaterne viste, at kvinderne to måneder efter fødslen oplevede færre symptomer på både angst og depression.

Ovenstående undersøgelse stemmer overens med mine personlige erfaringer som læge og klinisk hypnoterapeut. Jeg har specialiseret mig i hypnose som behandlingsform og er vant til at behandle både angst og depressive symptomer – med god effekt. Jeg har udviklet HypnoBaby.dk, der tilbyder lydfilsbaseret hypnosebehandling, der kan være med til at hjælpe forældre både før, under og efter graviditet. Blandt disse kan nævnes:

Og mange andre.

Alle disse lydfiler er baseret dels på min erfaring inden for feltet og dels de tilgængelige kliniske studier på området.

Jeg håber, at du med ovenstående blogindlæg er blevet klogere på, hvad fødselsdepression er, og hvordan man bedst muligt kan håndtere og behandle tilstanden – enten som mor, far eller pårørende.

Ligger du inde med nogen tvivlsspørgsmål i forhold til mine behandlingstilbud på HypnoBaby.dk, er du selvfølgelig altid meget velkommen til at henvende dig. Du kan kontakte mig via kontaktformularen på min hjemmeside, hvor du i øvrigt kan finde meget mere information og søge inspiration.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Kh Anna – Mor til HypnoBaby🌷

HypnoBabys Univers

 

Få nyheder, blogindlæg, spændende artikler og ny viden direkte i din indbakke.

HypnoBabys nyhedsbrev kommer typisk 1-2 gange om måneden.

Det behandler blandt andet emner som fertilitet, graviditet, fødsel, barsel samt forældreskab.

 

hypnobaby logo

Velkommen til HypnoBabys univers