Graviditetskvalme

Hypnose kan hjælpe dig til mindre kvalme i graviditeten

Selvom de fleste kender til begrebet graviditetskvalme, er det nok de færreste, der ved, at hypnose kan bruges til behandling af kvalme og andre gener i graviditeten. 

Lider du af kvalme, lændesmerter eller hovedpine som gravid? I så fald er du langt fra den eneste. De fleste kvinder oplever fysiske og mentale gener såsom kvalme, mavesmerter, træthed eller humørsvingninger under graviditeten. Men af og til bliver symptomerne så generende, at både livsglæden, det mentale overskud og den fysiske mobilitet forringes, og den ”søde ventetid” bliver sur.

Kan du nikke genkendende til nogle af ovenstående graviditetsgener? Og er du i tvivl om, hvad du kan gøre ved det? I så fald bør du læse med her. Hypnose har nemlig vist sig at være en særligt effektiv behandlingsform, der kan reducere eller helt bekæmpe graviditetskvalme såvel som andre problemer med fx ondt i maven eller hovedpine i graviditeten.

I dette blogindlæg sætter jeg fokus på netop hypnosebehandling af graviditetsgener. Mit håb er dels at kunne bidrage til at afmystificere hypnose som behandlingsform og dels at belyse behandlingens gavnlige effekt – bl.a. hos kvinder med graviditetsgener. Dette er ud fra på den ene side mit personlige erfaringsliv som mor, læge og klinisk hypnoterapeut og på den anden side den videnskabelige dokumentation på området.

Rigtig god læselyst!

Hvorfor får man graviditetskvalme?

At have kvalme som gravid er grundlæggende helt naturligt. Særligt i starten af graviditeten vil kvinder typisk opleve graviditetskvalme, hvilket som regel aftager ved udgangen af første trimester. Men for nogle kvinder opleves kvalme under graviditet ekstra voldsomt og bliver en decideret invaliderende gene, der kan have store konsekvenser for eksempelvis kroppens:

  • Væskebalance
  • Næringsoptag
  • Vægt

Og andre fysiologiske forhold for mor og barn samt den gravides psykiske velbefindende.

Overordnet set kategoriserer man graviditetskvalme i to grader, der er defineret ud fra, hvor svære og alvorlige kvalmens forekomst og konsekvenser er. Fagligt kalder man de to kategorier for henholdsvis:

  1. Emesis gravidarum: Graviditetskvalme, der ikke afføder alvorlig påvirkning af almentilstanden.
  2. Hyperemesis gravidarum: Svær graviditetskvalme og opkastning tidligt i graviditeten – og med alvorlige fysiologiske følgevirkninger (typisk før 20. graviditetsuge, altså den første halvdel af graviditeten).

Uafhængig af om kvinden lider af almindelig graviditetskvalme eller den mere alvorlige udgave, vil kvalmen typisk aftage igennem graviditetsperioden. Dog vil cirka 10 % de ramte fortsat opleve graviditetskvalme og opkastninger efter uge 20, hvilket i værste fald kan betyde indlæggelse. Heldigvis begrænser dette scenarie sig til et fåtal af de gravide (ca. 0,1-1%), og kvalme forekommer for langt de fleste primært i den første del af graviditeten.

Med andre ord: Det er dybt individuelt fra kvinde til kvinde, i hvilken grad man oplever graviditetskvalme, og hvor udtalt tilstanden er.

Men hvorfor opstår graviditetskvalme i første omgang? Jo, det handler først og fremmest om koncentrationen af graviditetshormoner i kroppen, selvom andre faktorer også spiller ind. Særligt graviditetshormonet hCG er med til at aktivere kvalmetilstanden, og der er en sammenhæng mellem koncentrationen af hormonet og sværhedsgraden af graviditetskvalme, hvilket eksempelvis er påvist hos kvinder, der venter tvillinger.

Den øgede produktion af hCG er helt naturlig og påkrævet for, at graviditeten bevares. Dermed er graviditetskvalme altså også naturligt. Men hvis du som gravid er svært belastet af symptomerne eller kaster meget op, og særligt hvis dette yderligere medfører fx vægttab, bør du altid konsultere din jordemoder eller egen læge for tjek.

Mange forskellige graviditetsgener

Så fik vi styr på den faglige definition af graviditetskvalme og den bagvedliggende årsag til det. Samtidig er det et faktum, at hver gravid kvindekrop er unik, og at kvinder derfor reagerer forskelligt på kroppens hormonelle udvikling under graviditeten. Gener kommer og går, og det er meget forskelligt fra person til person, hvor voldsomt de mærkes, og hvor indgribende de er i hverdagslivet.

Personligt har jeg været relativt forskånet for kvalme i mine to første graviditeter, men blev lidt hårdere ramt i den tredje, hvor jeg ikke kunne sidde tæt på nogen, der spiste mad eller drak kaffe de første par måneder uden at få det dårligt. Til gengæld har jeg haft andre graviditetsgener, da jeg i alle mine tre graviditeter bl.a. har haft ondt i mave og lænd, følt mig usædvanligt træt og oplevet humørsvingninger – særligt i de første måneder af graviditeterne.

Kvalme er nemlig ikke den eneste følgevirkning af at blive gravid. Der findes en lang række andre mere eller mindre udbredte graviditetsgener, som kvinder rammes af med varierende hyppighed og intensitet. Disse graviditetsgener er ganske normale, men som gravid med hormonerne pumpende rundt i kroppen, kan man hurtigt blive usikker og utryg ved disse kropsforandringer.

Det er dog vigtigt at understrege én gang for alle, at de fleste kvinder i mere eller mindre udtalt grad vil opleve mange af disse graviditetsgener, og at der ikke som sådan er noget farligt ved dem. Tværtimod er det tydelige, fysiologiske tegn på, at din krop forbereder sig på barnets komme.

Nedenfor kan du se en liste med gængse og normale graviditetsgener. Listen er ikke udtømmende, og det er de færreste kvinder, der oplever alle de nævnte symptomer. Det kan desuden være godt at vide, at mange kvinder oplever symptomer i form af fx brystspændinger eller lændesmerter i dagene før menstruation, og symptomerne kan derfor ikke bruges til at bekræfte en graviditet. Det kan kun en positiv graviditetstest.

NORMALE GRAVIDITETSGENER
1. trimester
Uge 0 – 12*
2. trimester
Uge 13 – 27
3. trimester
Uge 28 – fødsel
Hyppige vandladningerForstoppelsePlukveer
TræthedHalsbrandVeer (til sidst presseveer)
KvalmeLægkramperMere hæmmet vejrtrækning
OpkastningerRyg- og lændesmerterHævede hænder og fødder
LugtoverfølsomhedMavesmerter/mavekramperUbehag ved at ligge på ryggen
OppustethedVæskeophobning (ødemer)
Hævede og ømme brysterHedeture
HumørsvingningerBegyndende plukkeveer
HovedpineLettere besværet ??????
Murren i underlivetBoblende følelse, når barnet bevæger sig (typisk fra omkring uge 20)
Øget udflådØmhed i muskler og led
LændesmerterOphedning og feberfølelse
Bumser og uren hud
Svimmelhed
Søvnproblemer

                            

*Graviditetssymptomerne opstår først fra uge 3-4, da det først er i denne periode, ægget sætter sig fast.

NORMALE GRAVIDITETSGENER
1. trimester
Uge 0 – 12*
2. trimester
Uge 13 – 27
3. trimester
Uge 28 – fødsel
Hyppige vandladningerForstoppelsePlukveer
TræthedHalsbrandVeer (til sidst presseveer)
KvalmeLægkramperMere hæmmet vejrtrækning
OpkastningerRyg- og lændesmerterHævede hænder og fødder
LugtoverfølsomhedMavesmerter/mavekramperUbehag ved at ligge på ryggen
OppustethedVæskeophobning (ødemer)
Hævede og ømme brysterHedeture
HumørsvingningerBegyndende plukkeveer
HovedpineLettere besværet ??????
Murren i underlivetBoblende følelse, når barnet bevæger sig (typisk fra omkring uge 20)
Øget udflådØmhed i muskler og led
LændesmerterOphedning og feberfølelse
Bumser og uren hud
Svimmelhed
Søvnproblemer