fbpx

HypnoBaby er en app – find den på AppStore eller i Google Play
Du får 14 dages gratis prøveperiode, når du opretter et abonnement hos HypnoBaby

Karina – HypnoBabys sommerportræt

Karina Kleczewski

I dette sommerportræt kan du møde Karina, som bruger HypnoBabys hypnoser til at finde indre ro og mindske stress. Hun er også en af de mange kvinder, der kæmper med fertilitetsproblemer, og bruger blandt andet hypnoserne til at bedre selvværd efter hun havde en gravditet, der gik i stå tidligere på året.

God læselyst!

1. Fortæl lidt om dig selv

Jeg er Karina på 38. Bosat på Sjælland. Kæreste med Henrik på 6. år. Vi har været i fertilitetsbehandling siden 2016. Selvom vi har været i behandling i mange år har processen som par gjort os stærkere. Jo mere modgang vi har haft jo stærkere er vi blevet. Vi havde vores andet forsøg på 4 år her i maj, hvor graviditeten desværre gik i stå. Så lige nu venter vi at kunne starte op med behandling igen til august.

2. Hvad kan du godt lide/hvad gør dig glad?

Det gør mig glad at være udenfor i naturen. Vi er så heldige at bo tæt på en skov, der bruger jeg mange timer. Udover er jeg ret pjattet med mit drivhus, hvor jeg dyrker tomater, agurk og peberfrugt. Vi har også en have, hvor jeg nyder at være, både at hive ukrudt op i, men bestemt også til at slappe af i. Jeg er fornylig begyndt at strikke og er snart færdig med min første sweater. Både Henrik og jeg elsker at være på camping i eget telt og leve en del mere primitivt end vi gør i hverdagen.

Hele sommeren igennem bringer HypnoBaby en række sommerportrætter. Vi stiller de samme 8 spørgsmål til nogle af vores trofaste brugere, som derved deler deres historier og erfaringer.

Vores ønske er at bidrage til mere åbenhed omkring blandt andet nogle af de udfordringer, der kan være i forbindelse med fertilitetsbehandling, graviditet og forældreskab.

Samtidig ønsker vi at vise, at hypnose er en god og bivirkningsfri metode, og at HypnoBaby kan bruges af alle i mange forskellige situationer.

Hvis du også har lyst til at være med i sommerportrættet, kan du skrive til os på info@hypnobaby.dk

3. Hvad har du brugt HypnoBaby til?

Jeg har tidligere på året været sygemeldt med stress, som bunder i en kombination af for meget arbejdspres og vores fertilitetsforløb. Et par måneder efter opdagede jeg hypnobaby. Så jeg har primært brugt app’en til at finde ro og få mig selv ned i gear.  Under vores seneste fertilitetsforløb brugte jeg hypnobaby både til afslapning, men også i forbindelse med ægoplægningen.

4. Hvordan har det været for dig? Hvad har du fået ud af det?

I starten skulle jeg lige vænne mig til det, men Annas stemme er simpelthen så dejlig rolig. Jeg har især brugt lydfilerne, når jeg kom hjem fra arbejde for lige at give mig selv et pusterum og få fornyet energi. Det er rart at opdage, at selvom jeg i starten af lydfilen kan have en del indre uro, så har det en gavnlig effekt på både min krop og sind.

Sommerhave

5. Hvilke lydfiler har du brugt mest eller været mest glad for – og hvorfor?

 I starten brugte og bruger fortsat mest lydfilen ”dyb afslapning”. Den giver mig ro og energi. Omkring min ægoplægning begyndte jeg at lytte til lydfilen ”hjælp dit befrugtede æg” fra to dage før oplægningen og hele perioden frem til testdag. Efter graviditeten gik til grunde har jeg gjort meget stor brug af lydfilen ” Du er god nok”.

6. Hvis du skulle anbefale HypnoBaby til en ven eller veninde, hvad ville du så fortælle dem?

Jeg har anbefalet hypnobaby til en veninde som er sygemeldt med stress, hvor jeg tænker, hun kan få stor gavn af lydfilerne omkring søvn eller bare afslapning, så både krop og sind kan få en lille pause. Den er også anbefalet til en anden veninde, som snart lige som jeg er i fertilitetsbehandling. Så hun allerede nu kan få et redskab, som kan hjælpe hende i den hårde proces fertilitetsbehandling er.

7. Forestiller du dig, at du også fremover vil bruge HypnoBaby? I hvilke situationer?

 Jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at fortsætte med at bruge hypnobaby. Vi skal efter sommerferien i gang med et nyt fertilitetsforsøg, hvor jeg er sikker på, jeg kan få stor gavn af de forskellige lydfiler, som jeg allerede er så glad for. Jeg er rigtig glad for de filer som jeg allerede bruger flittigt. Jeg glæder mig til at skulle til at udforske lydfilerne omkring graviditet og fødsel.

8. Hvilken hypnoselydfil kunne du ønske dig i HypnoBabys app?

Jeg kunne godt bruge en lydfil mere om at styrke kærligheden til sig selv. Samt en lydfil som giver indre ro.

Fertilitetsbehandling
Karina
Blomst