Månedens portræt – December 2020
Julestress, fødselsdepression og forældreskab

Så blev det december, og julestressen rammer mange af os i varierende grad. Ud over det sædvanlige pres i hverdagen, er december en ekstra travl måned med julegaveindkøb, juleoppyntning og forventningen om julehygge hjemme i familien.
For nybagte forældre, der i forvejen kan være belastet af for lidt søvn og tilsidesættelsen af egne behov, kan december være ekstra hård. Det gælder også for hovedpersonen i denne måneds portræt; en kvinde, der er førstegangsmor, og som det seneste år har været igennem et længerevarende forløb med både for tidlig fødsel og fødselsdepression. Vi har talt med Kira Pumali om, hvordan hun håndterer stressende situationer og passer på sig selv – blandt andet her i december.
Mor før tid
Kira Pumali er 31 år, kæreste med Martin på 35 og mor til Rose på 13 måneder, og så er hun kvinden bag Instagramprofilen, @forældrereaktioner, der sætter fokus på efterfødselsreaktioner og forældreskab. Kiras datter, Rose, blev født 7 uger for tidligt, og familien var indlagt 3½ uge på neonatalafdelingen efter fødslen og dernæst derhjemme på tidligt hjemmeophold (THO) i 1½ uge. Årsagen til den tidlige fødsel er usikker, men skyldes måske, at Kira har en blodtype (rhesus negativ), som medførte, at hun dannede antistoffer mod Roses blodtype under graviditeten.
På trods af den for tidlige fødsel, har det været en god oplevelse at blive forældre til Rose. ”Personalet på neonatalafdelingen i Herlev har været helt fantastiske til at tage hånd om os som forældre”, fortæller Kira, og giver udtryk for, at det blandt andet er denne støtte, der har hjulpet hende med at få amningen til at fungere på trods af startvanskeligheder. Sygeplejerskerne var gode til at aflæse, hvornår forældrene havde brug for en pause, og til at tage Rose, mens forældrene fx gik ud og spiste frokost sammen.

Fødselsdepression på vej
Da Rose var omkring 4 måneder gammel, begyndte Kira at få tegn på en fødselsdepression. Det startede med, at hun havde meget svært ved at rumme andre mennesker og ved at tage stilling til selv de mindste ting. Kira har tidligere haft en depression, men symptomerne var ikke de samme denne gang. ”Det lå på en måde et andet sted i kroppen”, fortæller Kira, som pludselig kunne få flashbacks til fødslen, sidde og falde i staver eller bliver sur, hvis Martin udtrykte bekymring for, om hun kunne have en fødselsdepression. I modsætning til, hvordan hun havde haft det under en tidligere depression, følte hun sig ikke konstant trist eller mistede lysten til at være sammen med sin datter. Tilgengæld kunne hun stort set ikke overskue andet, end at være sammen med Rose.
Efter et stykke tid hvor symptomerne fortsatte, tog Kira kontakt til sundhedsplejerske og egen læge. Hun fik tilbud om at komme i et gruppeforløb for kvinder med fødselsdepression, men da der var ventetid, opsøgte hun en psykolog. På grund af coronasituationen, foregik behandlingen online, hvilket ikke fungerede optimalt.
Først måneder senere fik hun endelig den fornødne hjælp. Denne gang via Gaia-instituttet, som kunne tilbyde samtaler ved en psykolog med ekspertise inden for efterfødselsreaktioner. Dette forløb har haft stor betydning for Kira, som i dag har det meget bedre. Hun skal dog stadig være meget omhyggelig med, hvad hun planlægger eller siger ja til.

Hypnose eller meditation
I forbindelse med forløbet hos psykologen, fandt Kira ud af, at hypnose kunne være en hjælp. “Hurtigt fandt jeg ud af at hypnose kunne noget for mig. Jeg har prøvet andre metoder som meditation, men det var for meget at forholde sig til.”
Mødet med HypnoBaby har medført, at hypnosen har fundet vej ind i hverdagen i det lille hjem, hvor Rose kræver størstedelen af opmærksomheden og tiden til egenomsorg for forældrene er knap.
”HypnoBaby har virkelig hjulpet mig. Lydfilerne passer perfekt ind i hverdagen. De er korte, og de hjælper virkelig meget. Mine yndlingslydfiler er Du er god nok og Den bedste mor for dit barn. Jeg bruger Du er god nok om morgen for at få en bedre start på dagen. Det at være mor er noget kæmpestort, som jeg altid har ønsket mig. HypnoBabys lydfiler kan virkelig noget for mig og hjælper mig til at få en ægte pause. Jeg er meget kreativ, men hvis jeg bare sover eller laver kreativt håndarbejde, får jeg ikke den her ægte pause, som jeg har brug for. Det er som om, hjernen ikke ”slukker”. Lige så snart hypnosen bliver sat på, falder jeg helt til ro.”
Om at passe på sig selv – også i julen
For Kira handler det først og fremmest om at tage det seriøst, når man ikke har det godt. ”Det gælder om at reagere, for jo hurtigere, man gør det, jo nemmere er det at gøre noget ved det,” siger hun og fortsætter med at forklare, at hun nok skulle have reageret første gang, hun fik tanken om, at det ”da ikke kunne dreje sig om en fødselsdepression”.
Det seneste år har medført en øget sårbarhed og et stort behov for at lave klare aftaler og holde en tydelig struktur på hverdagen. ”Nu er det jo jul, hvor jeg før i tiden plejede at have pyntet op til jul, have styr på julegaverne og planlagt hvor og hos hvem julen skal holdes.” Rose er det første barnebarn på begge forældres side, og det betyder tårnhøje forventninger til, at alle gerne vil være sammen med det lille mirakel i julen. For at aflaste sig selv, har det været nødvendigt at tage ansvaret for juleaften, så den bliver på den lille families vilkår, og de derved kan mindske stressfaktorerne ved uvished og kaos. Både Kira og Martin forsøger at være beviste om at lytte til deres egne behov og blandt andet have klare rammer for, hvem de ser, hvor længe og hvornår.
Startede @forældrereaktioner
Kira har lavet sin egen Instagramprofil, som hedder @forældrereaktioner. Her sætter hun med udgangspunkt i sine egne erfaringer fokus på efterfødselsreaktioner. Hun deler dilemmaer og udfordringer fra hverdagen og tanker omkring moderskab – både helt generelt men også med fokus på det at være mor til en pige, der er født for tidligt.
Missionen med profilen er at være med til at nedbryde tabuet omkring fødselsdepression og gøre op med forestillingen om det perfekte forældreskab.
Selv er Kira blevet mere bevist om sine prioriteringer. Mens job og karriere tidligere fyldte mere, er det blevet meget tydeligt for hende, at familien er det vigtigste, Samtidig er hun meget bevidst om, at alle i familien skal have tid til sig selv, så de kan være noget for hinanden. For Kira selv kan det være den halve time om morgenen, når Martin tager Rose med ud af soveværelset, en tur ud af huset alene eller bare 15 minutters restitution med HypnoBaby i ørerne.

Kiras bedste råd
Reager på dine følelser – det er ok at have det skidt, selvom andre har det værre end dig
Lyt til dine egne behov
Find dine egne små åndehuller, hvor du kan tanke op
Lav klare aftaler med dine nærmeste – fx omkring besøg
Det er ok at takke nej til hjælp og gode råd

Hvis du har lyst til at vide mere, kan du læse meget mere om fødselsdepression eller for tidlig fødsel i HypnoBabys Univers.
Født for tidligt – En særlig start på livet
Vi ønsker alle en dejlig jul.