Malene – HypnoBabys sommerportræt

Malene Find

I dette sommerportræt kan du møde Malene, som efter 3 års fertilitetsbehandling endelig er blevet gravid. Malene har brugt HypnoBaby under sin fertilitetsbehandling. Både for at hjælpe en graviditet på vej, men også til at få en bedre søvn og mere ro på.

God læselyst!

1. Fortæl lidt om dig selv

Jeg hedder Malene, og jeg er 23 år gammel. Jeg er forlovet med Jesper på 33. Vi har været kærester i 5,5 år og er stadig nyforelskede. Det er vi på trods af tre års kamp i fertilitetsbehandling, som ellers er noget der tærer på forholdet. Heldigvis er det Jesper, jeg er kærester med, og derfor klarer vi alt sammen. Vi kan endelig efter 3 år i fertilitetsbehandling fortælle, at vi skal være forældre i februar 2021.

2. Hvad kan du godt lide/hvad gør dig glad?

Jeg er et rigtig familiemenneske og jeg elsker at bruge tid med min familie. Jeg elsker at opleve nye ting og noget af det der gør mig allermest glad er at være på ferie med smukke strande og lækkert vand, om jeg kan plaske rundt i. Strand og vand er et sted hvor jeg kan koble helt fra.

Malene og Jesper

HypnoBabys Sommerportræt

Hele sommeren igennem bringer HypnoBaby en række sommerportrætter. Vi stiller de samme 8 spørgsmål til nogle af vores trofaste brugere, som derved deler deres historier og erfaringer.

Vores ønske er at bidrage til mere åbenhed omkring blandt andet nogle af de udfordringer, der kan være i forbindelse med fertilitetsbehandling, graviditet og forældreskab.

Samtidig ønsker vi at vise, at hypnose er en god og bivirkningsfri metode, og at HypnoBaby kan bruges af alle i mange forskellige situationer.

Hvis du også har lyst til at være med i sommerportrættet, kan du skrive til os på info@hypnobaby.dk

3. Hvad har du brugt HypnoBaby til?

Jeg har brugt hypnobaby til at kunne rumme alle mine tanker omkring barnløshed. Hypnobaby har hjulpet mig med at finde ro i mit hoved og ro i min krop. Jeg har brugt hypnobaby i forbindelse med ægoplægning, så min krop har haft de bedste forudsætninger for at tage imod det befrugtede æg.

4. Hvordan har det været for dig? Hvad har du fået ud af det?

Først var det lidt mærkeligt. Jeg har kun prøvet hypnose én gang før og jeg var egentlig lidt skeptisk. Efter jeg havde lyttet til lydfilerne et par gange og blevet vant til Annas stemme fandt jeg en ro og hørte lydfilerne oftere. Særlig til at hjælpe mig med tankemylder om aftenen.

5. Hvilke lydfiler har du brugt mest eller været mest glad for – og hvorfor?

Jeg har mest brugt “sov bedre” lydfilerne, samt “3-2-1 sov” lydfilen. Og så hørte jeg lydfilen til det befrugtede æg hver dag i 14 dage efter ægoplægning. Jeg har været glad for den med det befrugtede æg, da den hjalp ægget med at sætte sig fast og resulterede i en graviditet. Men “3-2-1 sov” lydfilen har været afgørende for mit psykiske helbred, da jeg døjede enormt meget med tankemylder når jeg skulle sove.

Fertilitetsbehandling

6. Hvis du skulle anbefale HypnoBaby til en ven eller veninde, hvad ville du så fortælle dem?

Jeg har anbefalet HypnoBaby til min veninde som lige har født, hvor jeg fortalte hende, at der også var lydfiler til dem som var blevet forældre. Jeg har også anbefalet HypnoBaby til en kammerat, da han døjede med en depression og tankemylder, hvor jeg fortalte ham, at “3-2-1 sov” lydfilen havde hjulpet mig.

7. Forestiller du dig, at du også fremover vil bruge HypnoBaby? I hvilke situationer?

Jeg forestiller mig, at jo længere jeg når i min graviditet, jo flere lydfiler får jeg lyttet til. Samtidig med hvis jeg får søvnproblemer igen, vil jeg lytte til sov bedre lydfilerne for bedre søvn.

8. Hvilken hypnoselydfil kunne du ønske dig i HypnoBabys app?

Jeg er rigtig tilfreds med det udvalg af lydfiler der allerede er, og da jeg kun har erfaring med hypnoselydfiler fra HypnoBaby, ved jeg ikke hvad man ellers kunne.

Måske en lydfil om indre fred. At skabe fred med sig selv.

graviditetstests
Malene

HypnoBabys Univers

 

Få nyheder, blogindlæg, spændende artikler og ny viden direkte i din indbakke.

HypnoBabys nyhedsbrev kommer typisk 1-2 gange om måneden.

Det behandler blandt andet emner som fertilitet, graviditet, fødsel, barsel samt forældreskab.

 

hypnobaby logo

Velkommen til HypnoBabys univers